Kurser

Vi skaber et rum, hvor en naturlig visdom kan udfolde sig.
Sprækker i personligheden, gamle fortællinger og overbevisninger lukker op for noget nyt. Det er indsigter, der ikke blot giver intellektuel mening, men som du kan mærke i hele dig.

SKRÆDDERSYET DAG/FORLØB FOR VIRKSOMHEDER OG ORGANISATIONER

Er I en gruppe, offentlig/privat organisation eller et netværk, faciliterer jeg skræddersyede dage eller forløb.

Min tilgang er en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg og konkrete opgaver, som involverer jeres udfordringer og målsætning. Hertil gør jeg også brug af meditation og enkle effektive nærværs-øvelser.

Jeg har meget erfaring med at bruge bevægelse og dans i gruppesammenhæng. Det er ofte en givende måde at skabe forandring og få processerne et lag dybere.

Stilhed er for mange en sjælden fornøjelse. Jeg kan sætte rammerne om en dag, hvor I oplever stilhedens muligheder for indsigt og ro.
Igen er det vigtigt at understrege, at ethvert forløb sættes sammen i fællesskab, så vi opnår en form og ramme, som alle tror på og glæder sig til.

Jeg har stor praktisk erfaring med kvindegrupper og kvindenetværk.

PRAKTISK 

Prisen er 12.000 kr. for en dag og 8.000 kr. for en halv dag (maks. 3 ½ time).

Hvis du er nysgerrig på at vide mere eller komme i gang, så kontakt mig for en uforpligtende samtale.

Sjælesøster retræter og forløb

Sjælesøster er mit projekt kun for kvinder. Det er et kropsterapeutisk fællesskab, der giver adgang til mere kærlighed, ro og evnen til at stå stærkt i dig selv.

Find retræter, aftener og forløb i Sjælesøster regi lige HER

 

 

 

 

Beretninger

“Maribo sommer retreat var simpelthen noget af det smukkeste og dybe, jeg længe har deltaget i. Ranka, jeg takker dig af hele hjertet for igen at skabe frie, smukke, rørende rammer om dybe indre transformationer. Det er magi.”

Kærligst Louise Lie von Linstow

“Kære Ranka,
Tak for et utrolig givende, intensivt, transformerende retreat. Jeg er kommet hjem med bedre og dybere forståelse for mig selv og de mekanismer i mit liv, der kører rundt med mig. Jeg kommer til at skulle bruge lang tid på at fordøje alle de mange indsigter og forløsninger, som jeg oplevede på den korte tid. Du er sensationelt dygtig til det, du gør, og du skaber et enestående, magisk og fantastisk rum fyldt med alt det vildeste af den kvindelige energi. Bare det i sig selv er utrolig helende. Det var en oplevelse, der gjorde og stadig gør virkelig mange gode ting i mig.”

Mette Kopp

“Jeg har været på den mest fantastiske rejse, både menneskeligt og sjæleligt, på Sjælesøster forårs retreat med Ranka. Jeg havde ikke forestillet mig at skulle have så skøn en weekend, så udviklende, transformerende og så ganske særlig, på så kort tid! Ranka, er en meget skøn kvinde, som formår på en gang, at skabe de fineste rammer og samtidig, stole på at hver enkel kvinde, tager ansvar for egen proces og grænser. Det var en weekend med dyb indsigt, stor kærlig rummelighed, fine ritualer, dejlig fordybelsestid og nærvær med skønne kvinder.
Tak Ranka, for en helt særlig weekend og for den du er.”

Bettina Østerby
Afspændingspædagog, Eksistentiel Kropsterapeut, Intuitiv Coach.

“Sjælesøster forårs-retreat var for mig en utrolig dejlig oplevelse, og jeg synes, der var en meget fin balance mellem øvelser i grupper samt tid og rum til egen refleksion. Ranka skaber så varmt og trygt et space for os kvinder at mødes i, og det er i sandheden en gave. Jeg vil anbefale dette retreat til andre kvinder, der har brug for en lille pause i en hektisk hverdag, og som vil gøre noget ekstra godt for sig selv – det fortjener vi nemlig.”

Lisbeth Johansen

“Ranka har en fantastisk evne til at skabe et trygt rum, hvor man ikke er bange for at gå udenfor sin “comfort zone”, bevæge sig og mærke sig selv på en friere måde. Hun er en vis kvinde. Tak for dig, Ranka.”

Carina Lyall