Fødsel

Tiden omkring graviditet, fødsel og første tid med barnet er betydningsfuld, og alle kvinder fortjener særlig opmærksomhed i denne proces. Et nyt moderskab er med til at udvikle os og som med al anden udvikling betyder det, at vi kan møde vores sårbare steder, svære erindringer og modsatrettede følelser.

RADIO

Hjemme i Ida Corrs stue mødtes vi og talte om fødsler og moderskab. Det blev til et Mikrofonholder-program på Radio 24syv. Du kan høre programmet her: Link 

Læs mere

SESSIONER FOR GRAVIDE

Mange gravide kan have stor glæde af psykologiske samtaler under gravidteten. Graviditet og fødsel er af gode grunde ikke kun en fysisk hændelse. Moderskabet forandrer os. Det kan bringe nye tanker og følelser med sig, og lige om lidt vil et lille menneske fylde vores verden. Samtalerne kan være en måde at passe ekstra godt på dig selv midt i forandringerne.

For nogle er graviditeten en svær tid. Emnerne kan for eksempel være:

  • Svære erindringer om egen barndom og fødsel, der træder tydeligere frem.
  • Svære følelser i forhold til det nye moderskab.
  • Frygt for fødslen.
  • Behov for at vende tidligere fødselsoplevelser.

Men det kan også være en lyst til at styrke kropskontakten og forbinde dig med barnet. Så er det oplagt at lave åndedrætsterapi. Kroppen beroliges, og du mærker den indre kontakt med barnet stærkere. Det særlige åndedræt kan også med stor gavn bruges under fødslen.

Som gravid er det i dag nemt at blive helt overvældet af tilbud og muligheder. Som psykolog har jeg specialiseret mig i fødslen set fra et psykologisk perspektiv og ved derfor, hvad en god fødselsforberedelse består af. Du kan tage en session, hvor vi gennemgår din fødsel.

Læs mere

VIL I HAVE JERES EGEN MØDRE-GRUPPE?

I en faciliteret mødre-gruppe mødes vi i mit lokale på Nansensgade. Formålet er at have et rum med støtte og omsorg midt i alt det nye. Præstation og perfektionisme er lagt væk, og der er plads til både gode og svære dage.

Gruppen kan være på 4-6 mødre plus babyer.

Læs mere

Barsels-hjemmebesøg

Er du lige blevet mor og har brug for en samtale, kan jeg tage hjem til dig.

Du kan for eksempel have brug for at tale, hvis du er:

  • overvældet og måske ked af det.
  • har brug for at tale fødslen igennem.
  • oplever følelser eller erindringer, som du ikke er forberedt på.
  • er bange for at få en efterfødselsreaktion/depression eller har fået det.

Vi tilpasser sessionen dit liv. Mens vi taler, kan dit barn være sammen med os eller være hos sin far eller en anden omsorgsperson.

Du kan også have brug for at kroppen bliver inddraget, og så kan du få en åndedrætssession. En åndedrætssession kan bringe en dyb ro og hjælpe dig med at lande endnu mere i livet som mor.

Læs mere

Beretninger

“Ranka har fulgt mig under og efter min graviditet. Hun har været en uvurderlig støtte i en tid præget af panik, angstanfald og mange bekymringer. Kombinationen af både samtale- og åndedrætsterapi er noget helt specielt ved Rankas behandlinger. Gennem åndedrætsterapien har Ranka lært mig at finde ind til en særlig ro, som jeg ikke troede, jeg havde i mig.

Ranka er et af de mest dedikerede og omsorgsfulde mennesker, jeg har mødt. Hun har en kæmpe viden om graviditet og fødsel, hvilket gjorde mig utrolig rolig og tryg.”

Pernille